Foredrag

CoVid – Kom videre

Et 30-minutters onlineshow af og med Sebastian Dorset.

I femten år har vi talt om ”positiv psykologi”: Troet på at hvis vi sagde ”udfordringer” i stedet for ”problemer, så ville de forsvinde af sig selv. Og hvad førte det os til? En global virus, der ikke bare truer vores liv, opsparinger og lungekapacitet, men er ved at drive os alle sammen til vanvid, på grund af de uendelige restriktioner.

Den positive psykologi skal nok ikke have HELE skylden for den pandemi, men vi må erkende at Coronaen ikke forsvinder lige nu, uanset hvad vi kalder den.
Så vi må leve med den, og håbe det ikke bliver alt for længe. Lad os se om der er noget, vi kan lære af lockdown og tage med os fra tommelfingertrilningen.
Sebastian Dorset giver et bud på hvordan du ser positivt på Coronaen, eller i det mindste på hvad vi kan lære af pandemien. Og hvordan vi håndterer ham den rasende onkel, der har fundet sandheden allerlængst nede i internettet?

Forklædt som velfungerende

Da Sebastian Dorset var sidst i sine teenageår, fik han spundet sig ind i en depression.

Han endte helt på bunden og kun ved en vens indgriben endte han med at svæve et par meter over bunden, hvor han har befundet sig siden. Hør hans betragtninger om sin depression, dens årsager, omverdenens reaktioner og få hans bud på hvordan vi som medmennesker håndterer, hvis nogen omkring os trækker sig fra fællesskabet og lukker sig inde.

Sebastian lover ingen løsninger, kun sine egne tanker og erfaringer, men leverer dem helt uden filter eller forbehold. Der kan spørges om alt, midt i, eller efter foredraget, og han har sine helt egne bud på hvordan, man bedst håndterer, hvis en person, man holder af, synker ned i et sort hul.

Hvorfor er der aldrig noget godt i fjernsynet?

Uanset hvem Sebastian bliver stillet overfor, tilpasser han sit show til deres virkelighed. Sebastian er valget hvis festen, konferencen eller firmaarrangementet skal have et indlæg med kant, kulør og samtidig kan give de tilstedeværende et godt grin og noget at tænke over.

Over 10 års erfaring

Med over 10 års erfaringer med at lave TV både foran og bagved kameraerne giver Sebastian Dorset svaret på dette spørgsmål, som vi så ofte selv har stillet os hjemme i sofaen. Gennem brug af humor, anekdoter og selvoplevede eksempler på ”TV-logik” giver dette foredrag stof til eftertanke, næste gang man sidder med fjernbetjeningen og dermed magten over seertallene.

Med dette foredrag får I svaret på hvordan det kan være, der kommer flere og flere kanaler, men færre og færre programmer, I gider se.

Show skræddersyet til offentlige arbejdspladser

Selv i de krisetider er der brug for noget at grine af. Man kan vel ligefrem påstå at det især er når medierne er fulde af historier om nedskæringer, fyringsrunder og anden dårligdom at vi har behov for lidt hjælp til at se lysere på tingene.

I et show der er skræddersyet til offentlige arbejdspladser, tager Sebastian Dorset fat på nogle af de myter, man bliver tvunget til at høre på når man er offentligt ansat. Hvordan kan det være at selvom kommunerne har været udsat for nedskæringer hvert eneste år siden Schlüter, hvorfor er der så stadig nogle der tror at livet i kommunerne er en form for timelønnet kaffepause?

Showet stiller et par af de spørgsmål, man nødvendigvis må stille sig selv som offentlig ansat: Hvad betyder ”Forandringsparathed” egentlig? Og er dem, der ustandselig bruger ordet egentlig særlig gode til selv at forandre sig?

Sebastian Dorset stiller og besvarer naturligvis et af verdens store spørgsmål: Hvem er den eneste gruppe af offentligt ansatte der ikke er underlagt kvalitetsmålinger? Og hvorfor?

Showet tilbydes naturligvis med en særlig kriserabat, og tilpasses gerne til lige jeres særlige arbejdsplads.

Send en uforpligtende forespørgsel på Sebastian

- vi lover et hurtigt svar!