Hvert år sidder vi danskere og venter på Årsopgørelsens Time: Dagen, hvor tre bævere med raflebægre eller en clairvoyant på speed eller den computerprogrammør, der gav os ”Rejsekortet” eller en kombination af alle tre, fortæller os om vi skal have penge tilbage i Skat, eller måske betale mere.
De danske skatteregler er det eneste, som er mere kompliceret end handlingen i ”Game of Thrones”, og vores eneste chance for at påvirke dem, er de magiske fradrag! Var 2024 igen et år, hvor du ikke fik penge tilbage, så giver Sebastian Dorset dig inspiration til, hvordan det kan blive bedre næste år. Han forstår skattereglerne dårligere end de fleste andre, men hans syn på Skat er i det mindste morsomt, og måske kan du lære nok til at spare 500 kr. næste år, så på den måde er det en ren investering. Så se showet ”Dorset trækker fra” – Han har brug for pengene til at betale sin skattegæld.
Sebastian Dorset er dansk stand-ups bebrillede kloge, rare og gennemsyrede morsomme mand Hans facon og stil kan virke afvæbnende, ja, nærmest hyggelig, men han er i allerhøjeste grad også i stand til at gå i flæsket på aktuelle emner på en ubarmhjertig morsom facon.
Sebastian er altid klar til at målrette sin optræden efter arrangørernes ønske og er også en meget benyttet moderator, der på afslappet vis knytter nogle humoristiske kommentarer til de forskellige indlæg og får arrangementet til at glide så både tidsplanen og humøret holder.
Uanset hvem Sebastian bliver stillet overfor, tilpasser han sit show til deres virkelighed. Sebastian er valget hvis festen, konferencen eller firmaarrangementet skal have et indlæg med kant, kulør og samtidig kan give de tilstedeværende et godt grin og noget at tænke over.
Uanset hvem Sebastian bliver stillet overfor, tilpasser han sit show til deres virkelighed. Sebastian er valget hvis festen, konferencen eller firmaarrangementet skal have et indlæg med kant, kulør og samtidig kan give de tilstedeværende et godt grin og noget at tænke over.