Sebastian Dorset – Onemanshow “ORD” 2020 – Odense

Sebastian Dorset har brugt ord det meste af sit liv, og levet af det, lige siden han blev voksen, her i onsdags. Gennem snart 25 år som stand-up komiker, har han ledt efter de helt rigtige, og opdaget at dem finder man kun, hvis man ikke er bange for at sige noget forkert.
Kan man stadig risikere det i 2020? Er der plads til at navigere mellem de hyperforsigtige, der hører fornærmelser og i hver eneste vittig bemærkning, og så de kronisk rasende, der kun kender skældsord, og bruger dem til samme formål, som Kain svang øksen.
Begge sider er lige komiske, men heldigvis er de bange for latteren. Den er kryptonit for selvhøjtidelighed af enhver slags. Så vi må bruge latteren som redningsplanke i en tid, hvor det både er svært at finde noget at grine af, men helt umuligt at lade være. Sebastian Dorset samler 25 års erfaring som komiker i et oneman show.
Du får både den autoritative guide til hvad du må grine af, og en yderst personlig beretning om hvordan man også kan være menneske. Showet er 90% ordbaseret, resten er pauser. Kom og få leveret en unik omgang ord på en aften, der lever op til stand-up komikkens allerfineste egenskab: Den kommer aldrig igen, men er udelukkende et minde mellem en af landets mest erfarne komikere og hans publikum.